Weimar - et tysk kulturklenodie
Weimar der ligger mellem Erfurt og Jena på Ilmflodens venstre bred, er et tysk kulturklenodie og valfartssted for hundredtusinder fra hele verden.
I denne lille trange residensby med 64.000 indbyggere virkede bl.a. Goethe, Schiller, Cranach, Herder, Wieland, Bach og Liszt.
I 1572 blev Weimar residensby for de saksiske hertuger, som tog navn efter byen, og 1617 grundlagdes den såkaldte ”palmeorden”, hvis formål var at hævde tysk sprog og litteratur mod fremmed (fransk) indflydelse.
1708-17 virkede Johann Sebastian Bach som organist og medlem af hofkapellet og komponerede her sin betydeligste værker.
Weimars klassiske periode begyndte, da hertuginde Anna Amalia fik regeringsmagten og 1772 kaldte Christoph Martin Wieland til hoffet som prinseopdrager. Hendes søn Carl August hidkaldte i 1775 Johann Wolfgang von Goethe, som blev ledende minister, men fortsat virkede som digter og kulturpersonlighed med stor udstråling og som inspirator for andre.
Forfatteren og teologen Johann Gottfried Herders tilstedeværlse bevirkede - sammen med Friedrich von Schillers og Goethes varme venskab - at Weimar fik ry som klassicismens by.
”De fire store”, Goethe, Schiller, Wieland og Herder, virkede som en magnet, en lang række andre personligheder slog sig ned i Weimar.
I midten af 19. århundrede gjorde Franz Liszt Weimar til midtpunkt for musiklivet. I slutningen af 19. århundrede ledede Richard Strauss Weimars hofkapel.
