En spændende og historisk by |
Lykkeligst var jeg, når jeg en enkelt søndag i sommertiden kunne gøre en vandring til Sorø og her besøge digteren Ingemann, huset lå stille hyggeligt ved sø og skov" skriver Rejsedigteren i selvbiografien ”Mit livs eventyr”.
Denne karakteristik passer den dag i dag ikke alene på Ingemanns hus, men på hele Sorø, der er en af landets mest spændende byer.
Den har en udtalt charmerende lilleby-idyl og har i mere end 800 år været meget nært forbundet med klosteret, det som i dag er Sorø Akademi.
Kong Christian den IV (4) som regerede fra 1588 til 1648 havde sine tre sønner gående på Sorø Akademi, og som bolig for prinserne Christian, Frederik og Ulrik og deres tjenerskab og lærere, opførte kongen de smukke huse udenfor Klosterporten.
Her var Rejsedigteren meget glad for at komme hos digteren og vennen Bernhard Severin Ingemann, som tillige var rektor ved Sorø Akademi, mens han gik i Slagelse Latinskole.
Det blev til et livslangt venskab med Ingemann og Sorø, for i 1848 skriver han: Nu har De rimeligvis dejligt solskin i Sorø, nu, jeg er borte, rut ikke med det, men gem lidt til mig, til jeg igen ser byen.
Vi skal bla. besøge Sorø Akademi med B.S. Ingemann’s mindestue, Sorø Klosterkirke med Absalons Sarkofag, og ikke mindst Hauchs Samling, der viser Akademiets gamle fysikapparater.
Vi skal natuligvis også se den hvidkalkede, trefløjede Tersløsegaard, hvor Ludvig Holberg tilbragte flere af sine somre.